Klokken 03.34 natten til lørdag lød et højt brag på Molbechsvej i Sorø.
Ifølge politiet stammede braget formentlig fra noget meget kraftigt og ulovligt fyrværkeri, der ved sprængningen knuste flere ruder på huse i nærheden, og lavede et hul i en bildør.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi efterforsker sagen og opfordrer til, at man kontakter politiet på telefon 114, hvis man har oplysninger om hændelsen.
Samtidig opfordrer politiet til, at man holder sig langt fra ulovligt fyrværkeri, da det kan være livsfarligt.