Næstved: Fire banker i Næstved fik i går besøg af en mand, som ville have vekslet nogle 50-euro-sedler til danske kroner.
Både Diba, Danske Bank, Max Bank og Jyske Bank i centrum af Næstved havde besøg.
Et par af stederne havde den pågældende held med sit forehavende, men de udenlandske sedler er imidlertid forfalsket.
Der er muligvis tale om den samme mand, der beskrives som omkring 30 år, ca. 180 cm høj, slank, mørkhåret. Han talte gebrokkent engelsk og tysk.