Helsingør: Fire fulde svenskere blev tirsdag anholdt og sigtet for tyveri.
I går fik politiet ved 13-tiden en anmeldelse fra en forretning i Stjernegade i Helsingør, at der netop havde været 4 berusede svenske mænd inde i forretningen, hvor de havde opført sig mindre pænt, ligesom der var stjålet en mobiltelefon.
Efterforskningen førte frem til at de samme fire mænd havde været i yderligere to forretninger i gaden, hvor de havde stjålet mobiltelefon og andre varer.
Der blev senere anholdt fire spirituspåvirkede mænd, der alle blev sigtet for tyverierne.
De anholdte er mænd i alderen 29, 29, 32 og 38 år, alle svenskere.