Roskilde: En 38-årig mand blev i går anholdt da han var aggressiv og talte grimt til politiet.
Politiet var ved 22-tiden blevet kaldt ud til en lejlighed på Køgevej af lejlighedens indehaver, fordi den 38-årige var fuld og aggressiv.
Politiet bad ham forlade lejligheden, men den 38-årige fortsatte sin aggressive adfærd.
Da han nægtede at forlade lejligheden og oven i købet tiltalte de to politifolk med ukvemsord, skønnede de, at man kun kunne få ro ved at anholde manden.
Den 38-årig er her til morgen stadig tilbageholdt på politistationen, hvor han vil blive sigtet og afhørt for overtrædelse af straffeloven, hvorefter han forventes løsladt. Det oplyse Midt- og Vestsjællands Politi.