Fuld mand skabte uro på sygehuset

Lørdag aften måtte politiet rykke ud til akutmodtagelsen på sygehuset i Nykøbing F., hvor en beruset mand havde optrådt utryghedsskabende.

Manden havde revet kabler ud af pc’er og skærme, og da politiet ankom, nægtede han at oplyse sin identitet. Han blev derfor anholdt klokken 23.30 og taget med til politistationen.

Her viste det sig, at der var tale om en 51-årig polsk mand. Han blev sigtet for overtrædelse af både ordensbekendtgørelsen og retsplejeloven og blev løsladt igen omkring klokken 0.50.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.