22. november 2024

Ved 03.30-tiden natten til lørdag modtog politiet en anmeldelse om en kvinde, der sad og råbte op på fortovet uden for Axelhus Bodega på Storgade i Sorø.

Betjentene fandt frem til kvinden, der er 44 og fra Ringsted, og det viste sig, at hun var blevet lukket ude fra et værelse på Hotel Postgaarden, og derfor havde hun forsøgt at smadre en dør med nogle blomsterkrukker.

Kvinden var derfor ikke længere ønsket på hotellet og blev bortvist.

Politiet sigtede den 44-årige kvinde for hærværk, og det fik hende til højlydt at give sin utilfredshed til kende.

For at få ro på stedet, blev den 44-årige anholdt klokken 4.20, og betjentene måtte bruge peberspray.

Hun blev derfor også sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og taget med til politistationen i Slagelse indtil klokken 7.22, hvor hun blev løsladt igen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.