Gentofte: Politi og ambulance blev ved 03.30-tiden natten til søndag sendt til en adresse på Vangedevej i Gentofte, hvor en kvinde var faldet ned fra en altan i 1. sals højde.
Den 20-årige kvinde blev kørt til Rigshospitalets Traumecenter, hvor lægerne kunne konstatere, at hun var sluppet med en brækket arm og nogle knubs.
Årsagen til, at kvinden var faldet ned fra altanen var, ifølge Nordsjællands Politi, at hun i spirituspåvirket tilstand var gledet og faldet. Det var tale om ‘egen uforsigtighed’, oplyser Nordsjællands Politi.