En kvinde fra Hørve ringede torsdag aften ved 23-tiden til politiet og fortalte, at der var en fremmed mand i hendes hjem.
Manden var kommet ind og havde sat sig i hendes sofa, hvorefter han var faldet i søvn.
Politiet kørte til stedet og anholdt manden og tog ham med til politistationen.
Der var tale om en 38-årig mand fra Svendborg, som, ifølge politiet, fremstod uligevægtig.