23. november 2024

Frederiksværk Kommune vil vise hittebarnet frem i håb om at moderen kontakter kommunen

I et sidste forsøg på at få kontakt med moderen til den lille baby der blev fundet i et sommerhus område i Liseleje, vil Frederiksværk Kommune nu fremvise barnet til pressen.

Onsdag får pressen mulighed for at komme og fotografere den lille dreng, hvis mor efterlod ham ved et sommerhus d. 25. november.

Valget om at stå frem er truffet af Frederiksværk Kommune efter grundig overvejelse og i samarbejde med blandt andet politiet.

Frederiksværk Kommunes Socialchef Ivan Jakobsen og en ledende politimand fra Frederikssund Politi vil sammen med forstanderen for den institution hvor drengen er anbragt være tilstede så pressen kan få svar på relevante spørgsmål.

Ifølge både kommunen og Frederikssund Politi er der ikke mange spor at gå efter, så man håber at fremvisningen vil få moderen til at reagere og enten ønske sit barn tilbage eller give samtykke til bortadoption.

– rl