Amager: Indtil i mandag eftermiddag har Københavns Politi modtaget i alt 660 henvendelser fra offentligheden i sagen om voldtægter og drab på Amager.
Blandt henvendelserne er der 234 henvisninger til navngivne personer, nogle peger på samme person og 134 henvisninger til unavngivne personer.
Politiet har også modtaget 126 henvendelser fra personer, der har været udsat for krænkelser af seksuel karakter, såsom: “mænd der fulgte efter dem, var nærgående, sammen på internettet, virkede mærkelige og lignende.”
Blandt henvendelserne var også oplysninger om 10 voldtægter og 4 voldtægtsforsøg som ikke tidligere har været anmeldt til politiet.
Der er også nye tip i tre konkrete sager, herunder 13 nye tip i sagen fra Fasanskoven, 5 nye tip i sagen fra Hovmålvej,
14 nye tip i sagen fra Kongelundsvej, oplyser Københavns Politi.
– Vi er klar over, at den store opmærksomhed om sagen risikerer at opskræmme befolkningen i København og især på Amager. Og derfor har vi sat ind med en øget patruljering, så lokalbefolkningen se, at Københavns Politi ønsker at opretholde en tryg hverdag for beboerne. Men vi ønsker at præcisere, at det ikke er farligere at færdes i området i dag end det var for en måned og et år siden. Dog har det alle dage været en god idé for kvinder at passe på sig selv ved eksempelvis at følges hjem fra byen med en veninde eller god ven – eller tage en taxi – frem for at gå alene hjem, siger politikommissær Steffen Thaaning Steffensen.