25. november 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen

Den aktuelle konflikt mellem Loyal To Familia og Hells Angels MC får nu Københavns Politi til, med øjeblikkelig virkning, at etabler tre visitationszoner i hovedstaden.

Politiet vurderer, at der forsat er en konflikt mellem de to grupperinger, og der har i den seneste tid være flere hændelser i politikredsen, som efter politiets opfattelse har rod i konflikten.

Det gælder blandt andet, da en håndgranat blev kastet ind i en kiosk på Islevhusvej i Brønshøj den 30. december, hvor en 19-årig mand blev alvorligt såret. Det gælder ligeledes sagen fra Worsaaesvej på Frederiksberg den 13. januar, hvor en 22-årig mand blev dræbt af skud i en bil.

Der etableres en visitationszone på Nørrebro og Frederiksberg, en på Amagerbro samt en i Brønshøj og Husum. Politiet oplyser, at der i de tre områder i den seneste tid er fundet flere pistoler og knive, der kan knyttes til konflikten.

-”Vi vil ikke acceptere, at den slags voldsomme hændelser finder sted. Derfor indfører vi nu tre visitationszoner, som er endnu et værktøj til at få våbnene ud af hænderne på banderne og skabe tryghed for borgerne,” siger chefpolitiinspektør Søren Thomassen.

Loyal To Familia og Hells Angels MC holder til i de tre områder, hvor de, ifølge politiet, er en del af det organiserede kriminelle miljø. Det er derfor Københavns Politis vurdering, at der i disse områder er en forøget risiko for hændelser, hvor der bliver anvendt våben.

Visitationszonerne indebærer, at politiet uden konkret mistanke kan foretage stikprøvevisitationer af personer og biler, der befinder sig i zonen.

Visitationszonerne er foreløbig gældende fra i dag, torsdag d. 18. januar 2024 kl. 17, til torsdag d. 1. februar 2024 kl. 17 i tre geografisk afgrænsede områder:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.