22. november 2024

Foto: Rolf Larsen.

Foto: Rolf Larsen.
Kort før klokken to i nat ville politiet standse en personbil på Lyngvej i Ellinge Lyng ved Vig i Odsherred til en rutinemæssig kontrol af bil og fører.

Men bilens fører ønskede ikke at tale med politiet og satte hastigheden op. Politiet fulgte efter ad mindre veje til Lærkevej, hvor føreren standsede og stak af til fods.

En hundepatrulje blev tilkaldt til området og fandt efter sporsøgning frem til en 20-årig mand fra Nykøbing Sjælland, der gemte sig bag en hæk på Lyngvej.

Den 20-årige blev testet for både alkohol og narkotika og blev udover alkohol også fundet påvirket af kokain. Han blev derfor anholdt i forbindelse med og fik udtaget blodprøver, som nu skal undersøges nærmere.

Det viste sig også, at den 20-årige havde kørselsforbud, og således slet ikke måtte være fører af personbilen.

Da politiet var færdig med at afhøre ham blev han løsladt. Men han må nu forvente at høre nærmere fra politiet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.