Nykøbing F.: En ung mand forsøgte onsdag eftermiddag, at røve et parfumeri i Langgade i Nykøbing Falster.
Røveren, der var mellem 18 og 20 år, kom klokken 16.20 ind i butikken, hvor han truede personalet med en urtekniv.
Han fik dog ikke noget ud af sit forehavende, for personalet nægtede at give ham penge.
Røveren gik derfor ud af forretningen igen og forsvandt ad Langgade i sydlig retning.
Han beskrives som muligt udenlandsk, ca. 170 cm høj, iført sort hættetrøje med rødt på hætten og cowboybukser.