Nykøbing F.: En 19-årig mand blev i går anholdt og sigtet for to røveri-forsøg i Nykøbing F.
Politiet fik en anmeldelse om, at der klokken 17.05 havde været en mand inde i en butik på Jernbanegade, hvor han henvendt sig til to medarbejdere og sagt, at det var et røveri, og de skulle udlevere penge til ham. Det havde medarbejderne imidlertid ikke gjort, hvorefter manden havde forladt butikken. Blot 10 minutter efter gentog det samme sig i en butik i Raadhusstræde. Igen forlod manden butikken uden udbytte. Politiet fik dog et godt signalement af manden, og et vidne havde set en der lignede ham ved Frisegade. Det satte betjentene på sporet, og klokken 17.31 blev en 19-årig mand fra Holeby anholdt ved banegården i byen sigtet for begge røverier.