23. november 2024

Foto: Rigspolitiet.

Søndag eftermiddag stak to formodede indbrudstyve af, da en forbipasserende kvinde opdagede en opbrudt garage på Lavningen i Vejby.

Da kvinden kom tættere på garagen, opdagede hun en mand, som forsøgte at gemme sig og efterfølgende stak af ad Hesselbjergvej og Rågeleje Strandvej.

Manden beskrives som østeuropæisk af udseende, 25-35 år, med brunt hår og kraftige øjenbryn, 175-180 cm høj og kraftig af bygning, iført tværstribet trøje, én stribe var karry-farvet og joggingbukser.

Umiddelbart herefter så kvinden også en anden mand komme gående fra samme retning, som garagen lå.

Han var mellemøstlig af udseende, 25-35 år, 175-180 cm høj og almindelig af bygning med brunt hår. Han var iført mørk jakke samt joggingbukser og medbragte en mobiltelefon.

En hundepatrulje kom til stedet og gik spor i området dog uden, at det lykkedes at finde de to personer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.