Hele landet: Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti er enige om at reformere hele beskæftigelsesindsatsen.
Reformen skal sikre, at det danske arbejdsmarked også i fremtiden er blandt de mest velfungerende i verden. De arbejdsløse skal møde et beskæftigelsessystem, der sætter den enkelte i centrum og ruster dem bedre til job og varig beskæftigelse – og sikrer virksomhederne adgang til kvalificerede medarbejdere.
Aftalen indebærer, at der årligt flyttes ca. 500 mio. kr. væk fra aktiveringskurser og bureaukrati og over til nye, jobrettede uddannelsesmuligheder.
Samtidig indføres en ny model for arbejdsløses kontakt med beskæftigelsessystemet. Modellen indebærer, at a-kasser og jobcentre som noget nyt skal forpligtes til at arbejde tættere sammen om at sikre, at den enkelte arbejdsløse får den bedste hjælp til at komme tilbage i job. Den nuværende organisatoriske struktur på beskæftigelsesområdet fastholdes grundlæggende.
Desuden styrkes jobcentrenes fokus på virksomhedsservice og jobformidling som fremtidige kerneopgaver – så virksomhederne får lettere adgang til den arbejdskraft, de har brug for.
– Det vigtigste med aftalen om beskæftigelsesreformen er, at der nu er opnået en bred enighed om at sætte den enkelte arbejdsløse i centrum – og før systemet. Det betyder, at vi får fokus på varig beskæftigelse ved at skifte de endeløse aktiveringskurser ud med et uddannelsesløft til de ledige med størst behov og nye jobrettede uddannelsesmuligheder. Endelig er jeg glad for, at der ikke skæres i de ressourcer, der bruges på beskæftigelsesindsatsen, men at vi i stedet bruger pengene klogere, siger beskæftigelsesminister Mette Frederiksen.
Arbejdsmarkedsordfører Hans Andersen (V) siger:
– Venstre har lige fra dag ét fastholdt, at der kan findes penge i beskæftigelsessystemet, der er et af verdens dyreste, selv om regeringen stædigt nægtede det. Det står sort på hvidt i aftalen, at jobcentrene effektiviseres for 550 mio. kr. årligt som følge af kommuneaftalen, og at vi derudover finder 800 mio. kr. årligt via en refusionsreform, der får kommunerne til at arbejde mere effektivt med at få de ledige i job.
– Jeg er meget glad for, at lykkedes at få en særlig indsats for at hjælpe seniorer tilbage på arbejdsmarkedets på plads. Så er det vigtigt, at vi har fået konkret jobformidling tilbage i beskæftigelsesindsatsen, sådan at jobcentrene skal hjælpe de ledige med at finde konkrete jobåbninger. Ikke mindst er jeg tilfreds med at det er lykkes at få et ekstra arbejdsmarkedskontor placeret i Aalborg – og så er jeg glad for aftalen om afskaffelse af G-dagene for korttidsansættelser, siger Arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted (DF).
Arbejdsmarkedsordfører Mai Mercado (K) siger:
– Det er en stor konservativ sejr, at det er lykkes at afskaffe de såkaldte G-dage for korttidsansatte. Det betyder, at virksomhederne i større udstrækning vil turde ansætte medarbejdere, hvis de har brug for ekstra arbejdskraft i korte perioder. Fleksibiliteten på arbejdsmarkedet er styrket – og det er godt for de ledige og godt for virksomhederne.
– Reformen er først og fremmest en tillidserklæring til de arbejdsløse. De fleste vil gerne have et arbejde – huritgt. Det understøtter reformen på en effektiv og ubureaukratisk måde. Et bedre samarbejde mellem jobcentre og a-kasser skal hjælpe de arbejdsløse i job og modvirke langtidsledighed. Det er en reform med store perspektiver for de arbejdsløse, siger Arbejdsmarkedsordfører Nadeem Farooq (R).
– Nu kan de ansatte i jobcentre og a-kasser få lov til at arbejde for at få de arbejdsløse i varig beskæftigelse. Nu er den meningsløse aktivering er slut – og en ny, god og meningsfyldt beskæftigelsespolitik afløser den , siger Arbejdsmarkedsordfører Leif Lahn Jensen (S).
Elementer i beskæftigelsesreformen:
-Regional uddannelsespulje på årligt 100 mio. kr. til korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb.
Pulje på årligt 150 mio. kr. til at give arbejdsløse med færrest eller forældede kompetencer et reelt uddannelsesløft.
-Ny ordning med ret til seks ugers jobrettet uddannelse målrettet arbejdsløse med størst behov. Ordningen erstatter den nuværende ordning med ret til seks ugers selvvalgt uddannelse.
-Et fælles og intensiveret kontaktforløb med månedlige samtaler i de første seks måneder.
-Ret og pligt til ét aktivt tilbud, der som udgangspunkt er virksomhedsrettet. Samtidig afskaffes gentagen aktivering.
-Nyt og styrket servicekoncept for virksomheder med fokus på jobformidling.
-Mere ansvar til enkelte gennem digital joblog, hvor ledige selv booker samtaler og melder sig til jobsøgningsaktiviteter.
-Løntilskudsordningerne forenkles og målrettes blandt andet ved at ændre varigheden af privat løntilskud fra 12 til seks måneder, og varigheden af offentligt løntilskud fra seks til fire måneder.
-Jobrotationsordningerne målrettes blandt andet ved at hæve karensperioden fra tre til seks måneder og forkorte varigheden fra 12 til seks måneder.
-150 mio. kr. til kompetenceudvikling for jobkonsulenter i jobcentre og a-kasser.
-Større frihedsgrader til kommunerne og færre regler gennem afbureaukratisering og digitalisering.
-Bedre organisering og styrket partsinddragelse gennem oprettelse af nye Regionale Arbejdsmarkedsråd, der erstatter den nuværende 94 lokale beskæftigelsesråd og fire regionale beskæftigelsesråd.
