23. november 2024
Brandbil

Arkivfoto: Rolf Larsen.

En mand på vej på arbejde slog klokken 05.25 alarm til 1-1-2 og fortalte,a t der var brand i en længe på en firlænget gård på Ågårdsvej mellem Bakkendrup og Gørlev.

Den 25-årige mand kørte forbi landejendommen og så røg komme op fra bygningens tag. Han bemærkede også, at der var orange lys ved et vindue i gavlen på bygningen og slog alarm.

Den 25-årig fik advaret beboerne, og alle personer kom ud uden at nogen kom til skade.

Politi og brandvæsen kørte til stedet, og brandslukningen blev iværksat.

Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi var branden opstået i et værksted i det nordøstlige hjørne af bygningen. Brandvæsnet fik slukket ilden før den spredte sig til øvrige bygninger.

Politiet efterforsker stadig sagen, da man ikke umiddelbart kunne fastslå hvad der var årsag til branden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.