København: Fredag aften fik politiet i Københavns Lufthavn i Kastrup ekstra travlt.
Et fly der ankom fra Athen, havde flere passagerer med, som forsøgte at komme ind i landet på falske papirer.
11 af passagerne er blevet varetægtsfængslet. Otte af dem skal sidde fængslet i 11 dage, mens tre af dem er blevet fængslet i fire dage.
15 andre passagerer søgte om asyl, så snart de kom ind i Danmark. Da de ikke havde papirer på sig, blev de kørt til Sandholmlejren.