22. november 2024

Arkivfoto: Morten Sundgaard - Skadestedsfotograf.dk.

Den 32-årige mand, som onsdag formiddag blev befriet i et væbnet aktion er nu anholdt. Det oplyser Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.

Den 32-årige mand, der afsoner en fængsselsstraf, blev befriet af flere gerningsmænd ved sygehuset i Nykøbing Falster.

Politiet anholdt onsdag formiddag en mand på Bogø, som mistænkes for at have været med til befrielsesaktionen. Der er tale om en 26-årig mand, som er sigtet for at have medvirket til en fangeflugt.

Politiets efterforskning førte senere på dagen frem til en bil, som med hjælp fra Københavns Politi blev standset, og føreren – en 23-årig mand – blev anholdt klokken 21.58 og sigtet for at have medvirket til fangeflugten. Da køretøjet blev ransaget, fandt politiet den eftersøgte flygtede fange, som var skjult i bilens bagagerum. Han blev også anholdt. Anholdelsen skete uden nogen form for dramatik.

De anholdte fremstilles i grundlovsforhør torsdag formiddag i retten i Nykøbing.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.