Flextrafik-chauffør død efter knivstik

En 27-årig mand fra Holbæk er afgået ved døden efter han natten til torsdag blev stukket med kniv i Roskilde.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Den 27-årige blev kort før klokken fire natten til torsdag stukket med kniv, da han havde kørt med en 41-årig mand. Den 41-årige stak efterfølgende af, men blev efter intens eftersøgning med bl.a. hunde og forsvarets helikoptere fundet og anholdt.

Offeret blev indbragt til behandling og hans tilstand blev i første omgang beskrevet som ‚kritisk‛ men ‚stabil.

Senere torsdag blev den 41-årige fremstillet i grundlovsforhør, hvor han blev varetægtsfængslet til den 24. april. Der blev ved samme lejlighed nedlagt navneforbud i sagen.

Søndag aften afgik den 27-årige ved døden.

-Dødsfaldet betyder, at vi nu kommer til at ændre sigtelsen til drab. Men efterforskningen fortsætter i øvrigt som planlagt. Den 41-årige har selv forklaret, at knivstikkeriet skete som et resultat af mandens vrangforestillinger, siger vicepolitiinspektør Lars Krogsgaard.

:NB:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.