22. november 2024
woman measuring with yellow pencil on board

Arkivfoto: Los Muertos Crew /<a href="https://www.pexels.com/photo/woman-measuring-with-yellow-pencil-on-board-8447773/" rel="nofollow">Pexels.com</a>

I Halsnæs vælger flere og flere unge at tage en erhvervsuddannelse efter folkeskolen. Og kommunen ligger nu i top, når det kommer til at få regionens unge til at uddanne sig inden for de håndværksmæssige fag.

Halsnæs er således den kommune i Region Hovedstaden, hvor den største andel af elever vælger en erhvervsuddannelse efter 9. og 10. klasse. Her vælger mere end hver fjerde nu den uddannelsesvej, mens det i regionen er knap hver 7.

I alt har 25,8% af eleverne i Halsnæs Kommune i år søgt om optagelse på en såkaldt EUD uddannelse, mens tallet i Region Hovedstaden er 13,4%. Også på landsplan ligger Halsnæs langt over gennemsnittet, som i 2022 er på 20%.

Udvalgsformand for Skole, Uddannelse og Dagtilbud, Helge Friis glæder sig over, at flere ønsker at uddanne sig inden for de håndværksmæssige fag i Halsnæs:

-Vi ved, at der generelt set er for få unge, som tager en erhvervsuddannelse. Og behovet for faglært arbejdskraft bliver bestemt heller ikke mindre i de kommende år – heller ikke her i Halsnæs, hvor vi netop bygger på en stolt håndværksmæssig tradition. Derfor er jeg også stolt over, at vi som kommune kan være med til at løfte den opgave. Men jeg er også stolt over, at flere af vores unge generelt vælger at tage en uddannelse efter folkeskolen, uanset om den er gymnasial eller erhvervsorienteret. For uddannelse er og bliver et vigtigt fundament for at kunne leve et godt og selvstændigt liv. Med det sagt så har vi stadig et arbejde foran os med at sikre, at endnu flere af vores unge får en uddannelse med i baggagen og dermed rustes til et godt arbejdsliv.

På få år er andelen af elever, der vælger at uddanne sig som blandt andet tømrer, kok, og social og sundhedsassistent steget betragteligt i Halsnæs. Fra 2019 til 2022 er der således sket en stigning på 6,5 procentpoint.

De gymnasiale uddannelser er godt på vej

Også når det gælder de gymnasiale uddannelser går det fremad. I 2022 har 66,7% af kommunens unge således valgt at søge optag på en gymnasial uddannelse. Dette er en stigning på 1,3 procentpoint. Tallet er dog stadig under landsgennemsnittet på 71,6%.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.