Flere gaderøveri i Hvidovre i nat

Hvidovre: Natten mellem torsdag og fredag var der tre tilfælde af røveri og forsøg på røveri mod andre i Hvidovre.

Klokken 00.35 fik politiet den første anmeldelse om røveri. Det var sket i krydset ved Brostykkevej og Hvidovrevej. To personer forsøgte at røve to andre ved at true med pistol. En person løb derhen for at hjælpe, hvorefter gerningsmændene stak af fra stedet uden udbytte.

Kort efter, kl. 0050, kom en melding om, at endnu et gaderøveri havde fundet sted mod to unge piger på Frihedens Station, hvor signalementet var identisk med det første. Politiet kørte til stedet.

Kun tre minutter efter kom sidste melding om et gaderøveri. Denne gang i krydset ved Hvidovrevej og Solletuna Allé. Her var der tre mænd til stede, hvoraf det ene signalement var identisk med personen i de øvrige røverier. Signalement på den ene gerningsmand lyder således:

A: Mand, anden etnisk baggrund end dansk på ca. 17 år. Han var iført sandfarvede knickers og en lilla/bordeaux-farvet T-shirt. Foran ansigtet bar han et hvidt partisaner-tørklæde. I den ene hånd holdt han en sølvfarvet pistol.

Politiet modtager gerne oplysninger fra vidner i sagen. Henvendelse kan i dagtimerne på hverdage ske til vicepolitikommissær Henrik Hougaard på telefon 72 58 78 21, Lokalpolitiet i Hvidovre, eller på telefon 43 86 14 48.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.