Flere episoder med uro og vold i nattelivet i Roskilde

Politiet måtte natten til lørdag flere gange rykke ud til uro i nattelivet i Roskilde.

Klokken 02.36 blev en 39-årig mand fra Sorø sigtet efter ordensbekendtgørelsen på Jernbanegade, efter han ifølge politiet havde indledt slagsmål i det offentlige rum. Politiet bad herefter manden tage hjem.

Kort efter klokken 03.08 blev en 20-årig mand fra Jægerspris overfaldet på Store Gråbrødrestræde. Ifølge politiet blev han kontaktet af en ukendt mand, som bad ham komme hen til sig, hvorefter han slog den 20-årige i ansigtet, så han faldt til jorden.

Gerningsmanden beskrives som 35-40 år gammel med kort lysebrunt hår og iført hvidt joggingtøj. Politiet søger vidner i sagen.

Senere klokken 03.43 kontaktede personalet på en bar politiet på grund af en mandlig gæst, som blev beskrevet som opfarende og voldsparat.

En patrulje rykkede ud til stedet, hvor det endte med, at politiet kørte den 25-årige mand fra Gadstrup hjem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.