Hele landet: Mange rammer bunden så hårdt, at end ikke gribbene gider at slås om resterne.
Konkursramte danskere har så lidt af værdi, at stadig flere kreditorer opgiver at føre en retssag for at få deres penge igen. Ofte er der ikke en gang penge til at betale de 30.000 kroner, som det minimum koster at afvikle et konkursbo, når danskere må lukke og slukke i virksomheden.
Det viser nye tal fra Domstolsstyrelsen, som Nyhedsbureauet Newspaq har fået indsigt i. Tallene afslører, at sager, der er afsluttet på grund af manglende midler, er steget med knap 60 procent på et år. En stigning fra 2.824 sager i 2008 til 4.468 i 2009.
Præsident for Sø- og Handelsretten Henrik Rothe bekræfter, at det voksende antal kreditorer kan skyde en hvid pil efter deres penge, fordi det end ikke kan betale sig at føre en sag.
– I de her sager er der ikke noget at rydde op i, og kreditorerne vil derfor ikke smide gode penge efter dårlige, siger Henrik Rothe til Nyhedsbureauet Newspaq.
Hos Finanshuset i Fredensborg, der lever af at rådgive privatkunder og mindre virksomheder, bekræfter direktør Kim Valentin billedet af, at flere kreditorer opgiver at få deres penge.
– Kreditorerne vil ikke kaste alle pengene efter advokater, og derfor er den her situation opstået, siger han.
Når danskerne går konkurs eller et selskab tvinges til opløsning, er det op til retten at fordele skroget. Direktør for Danske Advokater, Paul Mollerup ser finanskrisen, som den ene af to syndere til de rippede kadavere. Bankerne bærer også deres del af skylden.
– Når danskerne går ned i banken for at få et lån eller hævet sin kassekredit, så har flere fået et nej i forhold til tidligere, siger Paul Mollerup.
Derved har danskere med kaos i økonomien ikke fået en ekstra chance til at få den på ret køl. I 2009 gik i alt 5.295 danskere og virksomheder konkurs.
