23. november 2024

Kalundborg: Politi og brandvæsen blev kort før klokken 02.30 i nat sendt ud til en voldsom brand i Sct. Olai-parken på Klosterparkvej i Kalundborg.

Nogen havde sat ild til flere biler. 15 biler endte udbrændte eller blev skadet af branden.

Politiets efterforskning viser, at ilden var påsat og politiet efterforsker fortsat sagen for at finde motiv og gerningsmanenn – eller gerningsmændene.

Politiet har ingen oplysninger, der tyder på, at nattens brand har sammenhæng med de hærværksforhold der i de sidste 2 år har været rettet mod biler tilhørende Kalundborg kommune eller lokale bilforhandlere.

Der er heller ikke oplysninger i sagen, der tyder på, at ildspåsættelsen har baggrund i konflikter i bebyggelsen eller i området, hverken mellem grupper eller personer af anden etnisk herkomst eller af dansk herkomst.

– Det kan tilføjes, at en stor gruppe af de lokale unge netop i denne weekend er på en tur, arrangeret af den lokale ungdomsklub, oplyser Per Kragh, der er Lokalpolitileder hos Kalundborg Lokalpoliti.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.