Flere biler var lørdag morgen impliceret i et færdselsuheld på Hillerødmotorvejen ved Farum.
Uheldet skete kort før klokken 7.30 og det var formentlig glat vejbane, som var årsag til uheldet.
Mens der skete større materiel skade i forbindelse med uheldet, så skete der kun lettere personskade.
I forbindelse med uheldet og det efterfølgende politi- og oprydningsarbejde blev motorvejen spærret i begge retninger.
Efter ud på formiddagen var motorvejen igen åbnet for trafik.