Fiskeriinspektion afslørede ulovlige garn

Fiskeri: Fiskerinspektoratet i Roskilde fjernede i går flere ulovlige garn under en inspektion ved Sejerø og Odden havn.

Rundt om færgehavnen ved Sejerø fandt man 10 garn og 8 ruser som ikke var afmærket og dermed ulovlige.

– Vi ved ikke hvem der ejer garnene, så vi ved ikke hvem der fisker ulovligt på stedet, siger vicefiskerinspektør Henrik Nielsen til Netavisen Sjælland.

Alle garn og ruser skal ifølge reglerne være afmærket med fiskerinummer, så ejerne kan findes hvis det er nødvendigt.

Ved Odden Havn fandt inspektørerne 11 garn som heller ikke var afmærket. Garnene var ovenikøbet placeret mindre end 100 meter fra lavvandslinien, hvilket er imod reglerne.

– Vi følger op på den ulovlige fiskeri de næste dage, fortæller Henrik Nielsen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.