Kalundborg: Kort før klokken fem i morges måtte politi og brandvæsen rykke ud til en brand i en firelænget gård på Andaksvej i Kalundborg.
To længer brændte ned, mens en tredje blev mindre skadet. Stuehuset slap dog uden skader.
Omkrig 40 grise, der befandt sig i bygningerne, blev alle reddet ud. Der var ingen mennesker, der kom noget til.
Politiet kender ikke årsagen til branden, så sagen undersøges nærmere.