23. november 2024

Nykøbing F.: Fredag klokken 23.25 fik politiet en anmeldelse om, at nogle unge mennesker sad på en af perronerne på Nykøbing banegård og larmede op og generede andre rejsende.

Politiet kørte til stedet og fandt kort efter fem unge i tunnelen under sporene. Der var tale om en 16-årig fra København, der ikke havde noget ulovligt på sig, en 17-årig fyr fra Nykøbing F., som havde en joint og to klumper hash på 1,37 gram, en 17-årig fyr fra Albertslund havde en joint, en 18-årig fyr fra Nykøbing havde en joint og en klump hash på 2,94 gram, og en 18-årig fyr fra Kongerslev, der havde en klump hash på 4,95 gram.

Stoffet blev beslaglagt, og de fire fyre blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.