Næstved: Fire unge mænd blev igår anholdt og sigtet for at skyde med plastikkugler.
Anholdelserne skete efter politiet ved 14-tiden fik en anmeldelse om, at der var blevet skudt med et splattergevær mod nogle servicefolk, som var ved at sætte havemøbler på plads i Sct. Jørgens Park i Næstved.
Politiet fandt frem til lejligheden, hvor fire unge mænd, der alle var 20 år og fra byen, blev sigtet efter ordensbekendtgørelsen.