Rødovre: Fire unge mænd er blevet dømt for røverier mod busser i Rødovre.
Røverierne fandt sted fredag den 27. august og lørdag d. 28. august. Om fredagen truede to personer en buschauffør på Kordalsveh med attrap pistoler. Det lykkedes røverne at få udleveret penge fra chaufførens pengebeholder.
Om lørdagen skete et lignende røveri, og politiet kunne kort efter anholde de involverede gerningsmænd, der blev fundet med udbyttet på sig. De to anholdte erkendte røveriet.
Politiets videre efterforskninge ledte til opklaringen af det første røveri og til yderligere en gerningsmand.
Alle fire unge mænd fik kombinationsdomme. Tre 16-årige var med til begge røverier og fik otte månders fængsel, hvoraf de fire er ubetinget. Den sidste – en 18-årig mand – var med i ét røveri o gfik seks månders fængsel, heraf tre månder ubetinget.
Sagen blev ført som en tilståelsessag.