Ringsted: Fire personer blev kørt til hospitalet efter et færdselsuheld i aftes.
Et sættevognstog ville omkring klokken 23.30 vende på Ringstedvej ved Fjenneslev, men en BMW kørte under vendingen ind i påhængsvognen.
Der var fire personer i BMW’en som blev kørt til kontrol på sygehusene i Slagelse og Køge. Ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi kom ingen af dem alvorligt til skadet.
Lastbilchaufføren vil blive afhørt i løbet af i dag.