23. november 2024

Næstved: Fire mænd blev i går i Retten i Næstved dømt for en række indbrud samt hæleri i Næstved og omegn.

De fire mænd, der er i alderen 28-48 år, var tiltalt for en række indbrud samt hæleri i forening i Næstved og omegn, hvor det samlede udbyttet var på ca. 1 million kroner, ligesom de var tiltalt for overtrædelse af våbenloven. Sagen startede i januar 2014, hvor de fire mænd blev anholdt i forbindelse med et indbrudsforsøg på Agertoften i Næstved.

Efterforskningen førte politiet til et værelse, hvor der blev fundet en lang række tyvekoster. Samtidig fandt politiet en gps, der havde været anvendt af mændene, og sammen med tyvekosterne, ledte det politiet frem til en lang række andre indbrud i Næstved og omegn.

De fire mænd erkendte alle de forhold, som de var tiltalt for og blev alle idømt en frihedsstraf.

En 28-årig mand fra Næstved blev idømt en frihedsstraf på 30 dage for ét indbrudsforsøg.

To af de andre domfældte – en mand på 29 fra Serbien og en mand på 48 år fra Serbien-Montenegro – blev idømt en frihedsstraf på et år og seks måneders fængsel for ni indbrud, herunder et forsøg, og for hæleri. De blev begge udvist med indrejseforbud i 12 år, hvoraf den ene modtog dommen, mens den anden udbad sig betænkningstid. De blev begge varetægtsfængslet efter dom.

Den sidste af de dømte, en 47-årig mand fra Helsingør, blev idømt en fængselsstraf på to år for 11 indbrud, herunder to forsøg samt et groft hæleriforhold. Alle de dømte blev desuden dømt til at betale erstatning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.