Rødby: Ved en rutinekontrol tirsdag formiddag i Rødby Færge standsede udlændingekontrolafdelingen en svensk bil med fire personer i.
Føreren, en 36-årig libanesisk mand med bopæl i Sverige, kunne alene legitimere sig med et kørekort – ligesom to af passagererne i bilen.
Der var tale om to mænd på henholdsvis 31 og 32. Den tredje passager – en 32-årig libanesisk mand – i bilen fremviste et bulgarsk pas, som viste sig at være forfalsket.
Alle fire blev anholdt og sigtet for ulovligt ophold, mens den fjerde også blev sigtet for dokumentfalsk.