Maribo: Sydsjælland og Lolland Falsters Politi anholdt sent torsdag fire personer, der alle sigtes for drabet på en 47-årig mand.
Den 47-årige blev natten til torsdag fundet dræbt i hans lejlighed i Vestergade i Maribo.
De anholdte er en 41-årig kvinde, en mand på 19 år og to mænd på 18 år. De anholdte er alle fra lokalområdet.
Den dræbte har været udsat for massiv vold og er blevet tilføjet en alvorlig knivlæsion. Han vil senere i dag blive obduceret.
Der forestår fortsat omfattende efterforskning i sagen, blandt andet med fastlæggelse af de sigtedes roller, klarlæggelse af motiv m.v.
De fire anholdte vil senere i dag blive fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Nykøbing F.
Læs også: Mand fundet dræbt i lejlighed