Den 32-årige mand, som søndag blev anholdt i forbindelse med 13-årige (navnet udeladt -red.) forsvinden er blevet sigtet for bl.a. flere tilfælde af voldtægt.
Det kom frem under grundlovsforhøret mandag formiddag i Retten i Næstved.
Udover sigtelserne for voldtægt, der er sket under vold og trusler, er den 32-årige også sigtet for frihedsberøvelse og for andet seksuelt forhold end voldtægt.
Dommeren valgte at lukke dørene og nedlægge navneforbud i sagen.
Det er uvist hvordan den 32-årige forholder sig til sigtelserne.
:NB:
Opdatering: Navnet på pigen er efterfølgende blevet udeladt og rubrikken ændret.