Rødovre: En 54-årig butiksindehaver blev i nat frarøvet weekendens omsætning på Tårnvej i Rødovre.
Butikindehaveren havde netop hentet weekendens omsætning, da en spinkel mand omkring kl. 01.45 truede ham med en pistol og frarøvede ham pengene.
Røveren kørte fra stedet på en knallert i retning mod Rødovre Hallen.
Politiet ledte efter røveren i området, uden at finde ham.
Gerningsmanden beskrive som værende Mand, 170 cm høj, ca. 30 år, spinkel af bygning. Iført sort/grå trøje og en sort/grå elefanthue. Han havde en sølvfarvet pistol i højre hånd.
Politiet modtager gerne oplysninger fra vidner i sagen. Henvendelse kan ske på telefon 43 86 14 48.