Onsdag eftermiddag var en 21-årig kvinde ude for et trafikuheld på Møllevej i Idestrup.
Kvinden kom kørende i en Fiat 500, da hun følte det nødvendigt at undvige en modkørende bil, der tilsyneladende holdt stille og skulle svinge.
Den 21-årig slog et sving for at undgå den modkørende, som en 33-årig kvinde kørte, og da den 21-årige igen ville rette op, ramte hun en brandhane, så bilen blev kastet om på taget.
De unge kvinde var i første omgang ikke mere medtaget, end at hun kunne kravle ud af bilen selv, og kort efter forlod hun stedet.
Senere fik hun det dog skidt og tog på Nykøbing Sygehus for at blive tilset. Her mødte hun en patrulje og fortalte af sig selv, at hun var gået fra ulykken, fordi hun ikke havde et gyldigt kørekort. Hun blev derfor sigtet for kørsel uden førerret.