Kokkedal: Fem personer blev i aftes anholdt, mistænkt for at have sat ild til en parkeret bil.
Politiet og brandvæsen blev klokken 20.20 kaldt ud til Egedalsvænge i Kokkedal, hvor nogle personer netop havde tændt ild til en parkeret bil.
Brandfolkene fik slukket ilden og politiet traf en bil med fem personer i området, som politiet mistænker for at kunne sættes i forbindelse med branden. De blev alle anholdt. Det drejer sig om mænd i alderen, 21, 22, 24, 25 og 26 år, fra København, Halsnæs, Halsnæs, Helsingør og Helsingør. Politiet betegner dem alle som “rockertyper”.