Onsdag aften kort før klokken 19 skete der et færdselsuheld på Landevejen ved Holmegaard hvor i alt fem biler var involveret.
Uheldet skete, da en 73-årig mand kørte op bag i en række biler, der holdt stille for rødt ved et vejarbejde.
I alt blev fem biler skadet ved sammenstødet, men heldigvis kom ingen personer til skade.
Den 73-årige blev alkometertestet, og det viste sig, at han havde drukket for meget til lovligt at kunne køre bil. Han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.