23. november 2024

Nordsjælland: Nordsjællands Politi anholdt onsdag eftermiddag fem chilenske statsborgere, som var i besiddelse af koster fra adskillige indbrud. Anholdelserne skete ifølge Nordsjællands Politi, efter noget tids efterforskning.

Udgangspunktet for denne sag var anholdelsen af yderligere en chilensk statsborger den 31. januar.
Ved denne anholdelse blev også fundet koster fra villa-indbrud.

Efterforskningen ledte i går eftermiddag til en lejlighed i Syd-vest-kvarteret i København med fem chilenske mænd i alderen 20 til 23 år, som medassistance fra Københavns Politi blev anholdt.

En af de anholdte forsøgte at stikke af, men blev ved hjælp af en borger standset, således vedkommende også kunne anholdes til sagen.

Nordsjællands Politi vil meget gerne i forbindelse med denne borger, en yngre kvinde i ca. 20-års-alderen. Anholdelsen foregik på Mozarts Plads.

Den efterfølgende efterforskning har foreløbigt identificeret koster fra 8 indbrud i Nordsjælland og Hovedstadsområdet. Og de ca. 200 koster fra lejligheden indikerer, at der vil skulle udfindes yderligere adskillige gerningssteder. Der vil over de næste par uger blive brugt stor energi på at udfinde gerningssteder og indbrudsofre, som så vil kunne få deres ejendele igen.

De 5 anholdte vil i dag blive fremstillet i grundlovsforhør med påstand om varetægtsfængsling.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.