København: Fem personer er blevet anholdt efter en skudepisode i nat.
Politiet fik ved halvet-tiden flere anmeldelser om, at der var blevet skudt omkring Mjølnerparken, Holthers Plads og Bispebjerg Station.
Ifølge anmeldelser havde 4-5 personer skudt mod hinanden og var derefter løbet fra stedet. Ingen personer skulle være ramt.
Politiet rykkede ud til stedet og afspærrede området. Syv patronhylstre blev fundet på P-pladsen ved Mjølnerparken.
I forbindelse med skyderiet var en grå bil med soltag set køre fra stedet. Politiet var bekendt med den første del af bilens registreringsnummer og det lykkede efterfølgende at få stoppet bilen og anholdt fem personer, som opholdt sig i den.
– ms