22. november 2024
Arkivfoto: Rolf Larsen.

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Arkivfoto: Rolf Larsen.
Arkivfoto: Rolf Larsen.

FC Helsingør konsoliderede fredag aften sin topplacering i 2. divisions pulje 1, da holdet fik besøg af FA 2000.

Efter ti minutters spil bragte Anders Holst FC Helsingør foran 1-0 på et straffespark.

Seks minutter efter udbyggede Thomas Kristensen hjemmeholdets føring til 2-0 og i 22. minut gjorde Jonas Henriksen det til 3-0.

FA 2000 kom ikke for alvor ind i kampen og med et par minutter tilbage af 1. halvleg udbyggede Nicolas Mortensen Helsingørs føring til hele 4-0 efter Jeppe Kjær havde spillet bolden op til ham forbi et par af FA 2000’s spillere.

Efter pausen fortsatte FC Helsingør med presset, hvilket også gav et par muligheder, der dog ikke resulterede i scoring.

FC Helsingør fik en stor mulighed, da holdet blev tilkendt straffespark. Det blev taget af Anders Holst, men FA 2000’s målmand reddede bolden.

Den sidste halv time af kampen blev tempoet skruet ned og Helsingør holdt på bolden med rundespil. Ind i mellem blev der gjort forsøg på mål, men enten var FA 2000’s målmand på sin plads, eller også ramte Helsingør forbi gæsternes mål. Under alle omstændigheder blev det ikke til flere mål i kampen, som dermed endte med 4-0 sejr til Helsingør, der nu er 8 point foran puljens nr. 2, Vanløse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.