Enderslev: En hundeejer fra Enderslev på Stevns fandt i går eftermiddag sin hund skudt.
Hundeejeren har til politiet fortalt, at han på en eng havde fundet sin hund – en Gordon Setter hanhund, skudt.
Hunden var stadig i live, og blev bragt til dyrehospitalet, men dyrelægen kunne desværre ikke redde hunden og måtte i stedet aflive den.
Politiet oplyser, at et vidne har hørt skud i området.
Lokalpolitiet i Køge vil gerne tale med den person, der har skudt hunden, eller med vidner, der kan hjælpe med at opklare sagen.