To unge mænd blev ved midnatstid natten til tirsdag sigtet efter politiet havde fundet både peberspray, hash og kniv i Gersagerparken i Greve.
Den ene – en 19-årig mand – blev sigtet sigtet for overtrædelse af våbenloven da han var i besiddelse af en peberspray samt lov om euforiserende stoffer, da han var i besiddelse af 3,45 gram hash til eget forbrug.
Den anden – en 20-årig mand – blev sigtet for overtrædelse af våbenloven, da han var i besiddelse af en springkniv med en bladlængde på 13 cm.
Kniven, pebersprayen oghashen blev beslaglagt af patruljen.
Sagerne afgøres på et senere tidspunkt.