Efter et tip om, at der muligvis var ulovlige stoffer, ransagede politiet torsdag formiddag en lejlighed i Nykøbing F.
Politiet fandt en klump hash på 40 gram, som blev konfiskeret, og lejlighedens 31-årige beboer blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
En 18-årig mand, der også var på stedet, viste sig at have et knojern i jakkelommen, og han blev derfor sigtet for overtrædelse af våbenloven.