Falsk politimand krævede 200 kroner

Køge: En falsk politimand var lørdag aften på spil i Køge.

Politiet fik kl. 23.30 en anmeldelse om, at en mand i civilttøj udgav sig for at være politimand i området ved DSB kiosken på Ivar huitfeldtsvej.

Den falske betjent havde bedt en mand om at betale 200 kroner i kontanter, fordi han havde vist interesse for nogle cykler på stationen. Hvis ikke manden ville betale, så ville ”politimanden” tilkalde sine kolleger. Manden betalte og ”politimanden” gik.

Manden der betalte “betjenten” kunne godt se, at det var naivt at betale penge, men måske hængte det sammen med, at han var påvirket af spiritus.

Den falske politimand beskrives som: 25-35 år, anden etnisk oprindelse end dansk, 180 cm. høj.

Politiet søger nu efter den falske politimand, og advarer samtidig andre, der bliver udsat for noget lignende. Ring straks til politiet på tlf. 114, hvis man kommer ud for en lignende situation.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.