Falsk politibetjent krænkede 9-årig

Hedehusene: En 37-årig mor anmeldte i mandags, at hendes ni-årige datter om morgenen havde været udsat for blufærdighedskrænkelse.

Kvinden forklarede, at datteren ca. kl. 07.45 på vej til skole på Charlottestien ud for Charlotteager 222 – mellem den sidste bygning på højre hånd og noget buskads ved en bom – var blevet krænket af en mand.

Manden udgav sig for at være politibetjent og spurgte pigen, om ”hun var den frække pige”. Derefter tog han fat i hende, befølte hende og stak hånden ned i hendes bukser.

Datteren rev sig skræmt løs og løb i skole.

Gerningsmanden beskrives som:

A: Mand. Arabisk af udseende. Ca. 30 år gammel. 170-180 cm høj. Mørk i huden, sort hår og mørke øjne. Iført grå hue, hvid kort vinterjakke med pelskrave, militærbukser (camouflagebukser) med pittbull-logo.

Politiet hører meget gerne fra vidner, som har oplysninger om gerningsmanden, overværet hændelsen eller i øvrigt har informationer, der kan bidrage til sagen. Københavns Vestegns Politi kan kontaktes på telefon 43 86 14 48.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.