Politi og brandvæsen blev natten til tirsdag alarmeret om røg fra et køkken på Lillevangsvej i Fredensborg.
Anmeldelsen kom klokken 1.43.
Beboeren havde sat mad over i en gryde og var efterfølgende faldet i søvn. Det medførte tæt røg i køkkenet.
Beboeren vågnede og nåede selv at slukke komfuret og sætte gryden udenfor, inden brandvæsnet ankom.
Ingen personer kom til skade.




