Næstved: Tidligt lørdag morgen blev politiet tilkaldt til Elektrogårdens butik i Kindhestegade i Næstved, hvor der var blevet smadret en rude.
Inde i butikken sad der en mand og sov. Betjentene ruskede ham vågen, men han kunne ikke huske, hvad der var sket.
Der var tale om en 33-årig mand fra Næstved, som formentlig er snublet ind i ruden, som smadrede – og herefter satte han sig til at sove på gulvet i butikken.
Den 33-årige blev anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelse, og han blev taget med til politistationen, hvor han blev sat i detentionen.